Alle elsker Pelle Hebsgaard (og hvis ikke de gør, så skulle de skamme sig)

I går lykkedes det endelig at komme i Fredericia Teater og få set deres seneste monsterhit, Young Frankenstein  (ja, ja, dårligt ordspil, men nogen gange skal man tage de oplagte skud...).

Som stor fan af Mel Brooks' arbejde glædede jeg mig som et barn, og det samme gjorde min kammerat fra Roskilde, som i dagens anledning godt kunne leve med at se en musical. Vores forventninger blev til fulde indfriet.

Fra starten var stemningen som jeg håbede, med gode grin, både af den højlydte slags, og af de mere diskrete fnis over lumre antydninger.

Musikken lagde op til gang i den, og det kom der. Som vanligt for Fredericia Teater er dem i orkestergraven en vigtig del af forestillingen.

Teateret har efterhånden udviklet en perfekt teknik til at udnytte scenerummet, så man ikke tænker over størrelsen. Der er fuld brug af lys, røg, lyd og video, så jeg glemte tid og sted, og lod mig rive med af den absurde historie om dr. Frederick von Frankenstein (undskyld, Fronkensteen), som vil frigøre sig fra sine forfædres ry for at skabe monstre. Det lykkes ikke rasende godt for ham, hvilket blandt andet bemærkes af hans forlovede, som ikke vil lade ham røre. Han udlever i stedet sin lidenskab med den yndige assistent, Inga, og hjælpes i alle foretagenderne af Igor og Frau Blücher, hans bedstefars haushalterske.

Det bliver sværere og sværere at fremhæve enkelt præstationer på Fredericia Teater, men efter denne rolle må alle da have fået øjnene for Pelle Hebsgaards talent; - han var forrygende i rollen som Dr. Fronkensteen/Frankenstein, og gav rollen lige præcis det der skal til. Gene Wilder får absolut kam til sit hår :-)

Naturligvis er Vivienne McKee en fremragende Frau Blücher med lige den mængde blødhed og galskab som hun også har i filmen. Der er vrinsk i den dame :-)

Når nu man ikke kan få Marty Feldman, så er Patrick Terndrup en udmærket afløser, som giver den gas som Igor, ligesom Thomas Jensen er en helt forrygende kommisær Kemp; - han kan virkelig give den som latterlig autoritetsfigur.

I øvrigt lagde jeg mærke til Max-Emil Nissen, der spillede Ziggy, landsbytossen. Det gør han så godt at man begynder at tænke på hvor meget af det der er skuespil :-)

Alle medvirkende er i det hele taget knalddygtige, og selv om dansenumre kan være langgabere, så bliver de det ikke i denne opsætning, hvilket både skyldes hamrende dygtige medvirkende men også dygtig instruktion af Lynne Formato, som igen giver Fredericia Teaters talentmasse noget at arbejde med.

Alt i alt en forrygende eftermiddag i monsterets tegn.

Ja, ja, mange nævnt, men de andre er ikke glemt.

Jeg vil have postet denne blog inden sidste forestilling, og er nødt til at gøre det kort. Jeg er godt træt af at jeg ikke fik den set noget før, så jeg kunne have medvirket til at skubbe nogen flere ind at se forestillingen.

Som vi talte om bagefter: den forestilling skal selvfølgelig ses på scenen, men de burde nu også udgive den, så man kunne nyde den hjemme. Så var københavnerne også fri for at tage den lange, lange vej til hovedlandet for at se hvordan musicals skal laves :-)

Som sædvanlig lukrerede jeg på mine udgydelser her og kom gratis ind, men de 6 andre købte vi billetter til på normal vis.