Tung, splattet og hamrende fed!

Lizzie, Lizzie, Lizzie!

Vi tog til premiere på Fredericia Teaters opsætning af definitionen på en hard rock-musical, Lizzie.

Nøj, den er fed! Den lever fint op til sin catch phrase: Sex, axe & rock'n'roll

Det er lidt af en oplevelse at være til premiere, med både kendte og rigtige mennesker, den samlede fredericianske verdenspresse og en bunke lokalpolitikere.

Fra starten blev vi blæst omkuld af både musik og optræden.
Der er tale om en ægte rock-forestilling, med rigeligt hegn og bastant rytme. Steffen Schackinger er som ventet fantastisk på spaden, men hans medguitarist, Jens Kokholm er nu også et jern på sit våben; - i det hele taget kan alle i bandet deres kram, og lægger den fedeste bund for de mest kraftfulde sangerinder jeg længe har hørt: der er smæk på.
Måske burde jeg have haft mine ørepropper med, for de spiller rock som om de mener det. Nice :-)
Det er ikke så tit man får lyst til at headbange til en musical...

Historien er mindre væsentlig, men den er baseret på historien om et dobbelt øksemord, som fandt sted i Massachusetts i 1892. Den er nu nok mere inspireret af end baseret på, da jeg tror at en så tydelig SM- og LGBT-adfærd som i musicalen nok ville have trukket større overskrifter end et bestialsk mord, når vi taler USA i det nittende århundrede :-)
Nå, ski'e vær' mæ'ed, det er en fed musical.
Mine tanker går til i dette tilfælde de store koncept-albums fra 70'erne med the Who, Kinks og til dels Queen, bare med mere hegn.

Bortset fra bandet er der 4 på scenen, alle kvinder og alle 4 suverænt seje, sexede og velsyngende.
Bjørg Gamst er jävla bra som Lizzie, og veksler mellem psycho og puttenuttet uden vaklen, og hun brænder virkelig igennem (som sædvanligt: Bjørg er i en klasse for sig).

Selv om Bjørg har titelrollen kan man ikke på nogen måde kalde de andre for biroller:
Line Krogholm giver den gas som søsteren Emma Borden, Rikke Hvidbjerg er forrygende som Alice Manley, Lizzies (og tildels Emmas) veninde og Astrid Højgaard er skræmmende god som Bridget/Maggie, Borden-familiens stuepige.
Der er tale om nogen seriøse skrighalse som kan synge rock med power, og som må være i ubehageligt god form, når man ser hvordan de kan bevæge sig mens de synger. Jeg blev blæst fuldstændig bagover, både af sang og af optræden.

Scenografien er næsten ikke eksisterende: bagprojektioner, røg  og lamper, kombineret med et par  kulisser klarer det hele, men det bemærkede jeg ikke under forestillingen, først efterfølgende. Det passer dog 100% med forestillingens "vibe" af at være teaterkoncert frem for musical. Som sædvanligt er Fredericia Teaters scenografi med til at fremme stemningen i forestillingen, så rummet bliver en naturlig forstærker for skuespillernes formåen.

Lizzie er en forestilling som ikke vil appellere til alle, men kan man lide tung rock med fede riffs, koncertstemning og lidt splat (og hvem kan ikke det :-) ), så er det en helt forrygende oplevelse.

Uanset hvor mange hatte, stjerner eller hvad det nu er man skal uddele, så skal Lizzie have dem alle sammen, så lad os sige 7 ud af 6 mulige.

Egentlig kan det vel opsummeres kort: SE DEN!!! Køb din billet her, og helst nu.
Hvis du har lyst til splat, så bestil billet til de forreste pladser, hvor man skal huske regnslaget ;-)

Disclaimer: Jeg får en gratis billet ud af denne anmeldelse, men Lenes billet er købt og betalt på normal vis, og det bør alle andre også gøre. Altså købe billet til Lizzie...

Alle elsker Pelle Hebsgaard (og hvis ikke de gør, så skulle de skamme sig)

I går lykkedes det endelig at komme i Fredericia Teater og få set deres seneste monsterhit, Young Frankenstein  (ja, ja, dårligt ordspil, men nogen gange skal man tage de oplagte skud...).

Som stor fan af Mel Brooks' arbejde glædede jeg mig som et barn, og det samme gjorde min kammerat fra Roskilde, som i dagens anledning godt kunne leve med at se en musical. Vores forventninger blev til fulde indfriet.

Fra starten var stemningen som jeg håbede, med gode grin, både af den højlydte slags, og af de mere diskrete fnis over lumre antydninger.

Musikken lagde op til gang i den, og det kom der. Som vanligt for Fredericia Teater er dem i orkestergraven en vigtig del af forestillingen.

Teateret har efterhånden udviklet en perfekt teknik til at udnytte scenerummet, så man ikke tænker over størrelsen. Der er fuld brug af lys, røg, lyd og video, så jeg glemte tid og sted, og lod mig rive med af den absurde historie om dr. Frederick von Frankenstein (undskyld, Fronkensteen), som vil frigøre sig fra sine forfædres ry for at skabe monstre. Det lykkes ikke rasende godt for ham, hvilket blandt andet bemærkes af hans forlovede, som ikke vil lade ham røre. Han udlever i stedet sin lidenskab med den yndige assistent, Inga, og hjælpes i alle foretagenderne af Igor og Frau Blücher, hans bedstefars haushalterske.

Det bliver sværere og sværere at fremhæve enkelt præstationer på Fredericia Teater, men efter denne rolle må alle da have fået øjnene for Pelle Hebsgaards talent; - han var forrygende i rollen som Dr. Fronkensteen/Frankenstein, og gav rollen lige præcis det der skal til. Gene Wilder får absolut kam til sit hår :-)

Naturligvis er Vivienne McKee en fremragende Frau Blücher med lige den mængde blødhed og galskab som hun også har i filmen. Der er vrinsk i den dame :-)

Når nu man ikke kan få Marty Feldman, så er Patrick Terndrup en udmærket afløser, som giver den gas som Igor, ligesom Thomas Jensen er en helt forrygende kommisær Kemp; - han kan virkelig give den som latterlig autoritetsfigur.

I øvrigt lagde jeg mærke til Max-Emil Nissen, der spillede Ziggy, landsbytossen. Det gør han så godt at man begynder at tænke på hvor meget af det der er skuespil :-)

Alle medvirkende er i det hele taget knalddygtige, og selv om dansenumre kan være langgabere, så bliver de det ikke i denne opsætning, hvilket både skyldes hamrende dygtige medvirkende men også dygtig instruktion af Lynne Formato, som igen giver Fredericia Teaters talentmasse noget at arbejde med.

Alt i alt en forrygende eftermiddag i monsterets tegn.

Ja, ja, mange nævnt, men de andre er ikke glemt.

Jeg vil have postet denne blog inden sidste forestilling, og er nødt til at gøre det kort. Jeg er godt træt af at jeg ikke fik den set noget før, så jeg kunne have medvirket til at skubbe nogen flere ind at se forestillingen.

Som vi talte om bagefter: den forestilling skal selvfølgelig ses på scenen, men de burde nu også udgive den, så man kunne nyde den hjemme. Så var københavnerne også fri for at tage den lange, lange vej til hovedlandet for at se hvordan musicals skal laves :-)

Som sædvanlig lukrerede jeg på mine udgydelser her og kom gratis ind, men de 6 andre købte vi billetter til på normal vis.