En aften "down under" (eller i hvert fald ni trin under gadeniveau)

Så har Lene og jeg langt om længe været på Ti Trin Ned.
Til dels betalt af Renault, da jeg havde vundet et restaurant-besøg for to til 1.000,-
Vi skød så selv det sidste i (helt gratis er det jo ikke at få den ultimative madoplevelse :-) )

Det har været den bedste gastronautiske ekspedition jeg nogensinde har været på; - alt er ganske enkelt i top.
Vi blev modtaget af smilende og (ægte) venlig betjening, som også lige tog vores overtøj.
Vi blev ledt ind til vores bord i et lokale som jeg nærmest vil kalde zen-agtigt. Enkle, men smukke møbler i et roligt indrettet lokale, så fokus ikke fjernes fra det vigtigste

Vi nøjedes med Vores Aften, som er 3 retter efter køkkenets valg, med et glas crément og 9 "snacks" til at indlede aftenen.
Det var smukke, smagfulde snacks, og blandt andet var der surkål pakket i glaskål, knivmusling med hybendrys, sprødstegt fiskeskind med bakskuld mayo og 6 andre lækre små ting.

I det hele taget tror jeg ikke at jeg vil omtale retterne, da de hver især er små kunstværker på tungen, som jeg ikke føler mig i stand til at omtale retfærdigt, men alt var veltilberedt og rasende velsmagende.

Den tilhørende vinmenu spiller fuldstændigt med maden, så lad for gud skyld restauranten bestemme vinen, medmindre du selv kender alt til vines samspil med tilberedninger.

Vi havde en helt forrygende aften, som jeg vil opfordre alle til at spare op til (vi kom trods alt af med 2.200,- så selv om det er alle pengene værd, så er det ikke helt billigt).

Vi var glade for at vi tog springet, og endelig lod vores ganer holde fest :-)

Shakespeare på damp

Ja, ja, igen igen skal jeg skamrose jeg Fredericia Teater.

Da vi er så uheldige at bo inden for lytteafstand af Fredericia Teaters produktion på Fredericia C fik vi fribilletter til forpremieren på teateret opsætning af en gendigtning af En skærsommernats drøm af Shakespeare: A midsummer night's STEAM.

Scenen er henlagt til New York i 60'erne, og sættet er bygget af containere, hvor der også er blevet plads til en slags orkestergrav, let hævet over scenen.

Handlingen?
Tjah, den er jo velkendt. Kærlighedens forviklinger, særligt når feerne griber mere eller mindre gennemtænkt ind i menneskers liv.

Oberon, spillet med power af Kim Leprévost, og Titania, spillet med vanligt overskud af Maria Skuladottir, feernes konge og dronning har en ægteskabelig tvist, hvilket har medført en hedebølge i byen

Luigi (Emil Birk Hartmann) og Adria (Katrine Jenne) elsker hinanden, men kan ikke få hinanden, da Adrias far (en gansgterboss) vil have hende gift med Dino (Lars Mølsted i sin sædvanlige overlegne stil). Dino har været vild med Elena (Cecilie Thiim) men har droppet hende til fordel for giftermålet med Adria.

Puck, spillet med et usædvanligt overskud af både humor og charme af Thomas Jensen, får til opgave at få Dino til at forelske sig i Elena, så Luigi og Adria kan få hinanden i fred.

Det går ikke helt godt, men ender naturligvis lykkeligt.

Undervej forlystes vi med tidssvarende sange, leveret overbevisende og smukt af alle i ensemblet, lige som man udnytter scenografien til fulde (og mere til). Vi blev enig om, at vi nok skal se at få et sæt billetter mere, da vi hver især opdagede små finurligheder i forestillingen som den anden ikke havde fanget (f.eks. da Puck sidder og kæler med en ølflaske under en kærlighedssang, eller dan han lader sit vand op ad en stander ude ved parkeringen). Vi er simpelthen nødt til at se om der er flere småting som vi er gået glip af :-)

Musikken leveres som altid med knald på (som guitarist er jeg særligt glad for at høre Steffen Schackinger give den gas), og i det hele taget er der fod på det hele.

Scenografien er opfindsom og pudsig, og selv da den under forestillingen ikke helt ville som forventet fik skuespillere og sceneteknikere det til at indgå som en naturlig del.


Igen vil jeg opfordre til at opleve hvad Fredericia Teater kan; - du vil få dig en oplevelse.

Og så håber jeg at Thomas Jensen bliver i Fredericia, så vi kan nyde hans evner fremover. Han er (som Lars Mølsted) et helt særligt talent inden for scenekunsten.