Endnu en gang har jeg groft medvirket til Fredericia Teaters økonomiske problemer; - jeg har uden blusel taget imod en gratis billet til Esaura, som jeg dog betaler med dette indlæg.
Helt galt går det nok ikke, eftersom både min kone, hendes faster, min svigermor og min papdatter købte billetter til samme forestilling... :-)
Esaura er et gribende kærlighedsdrama, som med udgangspunkt i Fredericia i 1849 fører os rundt i kærlighedens irgange, dengang familie, ære og religion var bærende elementer i vores samfund.
Jeg blev fra starten grebet af historien (som egentlig ikke er så revolutionerende; - der er tale om en kærlighedshistorie, hvor han og hun går så grueligt meget igennem inden de får hinanden til sidst), som er smukt fortalt, og endnu smukkere opført.
Det giver en ekstra dimension at det ikke er standsforskelle, der holder dem fra hinanden, men derimod religion, da hun er refomert og han er lutheraner, og hendes far er bekymret for om det kirkelige fællesskab blandt de reformerte kan overleve blandede ægteskaber.
Om end det mest er Anneluoiise Abegg Gomard, der har taget overskrifterne, så er alle castet rigtig godt, og jeg var især imponeret over Anders Gjellerup Kochs Abraham Fournais; - han evner at fremstå både sårbar og hård på en gang.
I det hele taget, så gør musicalakademiets alumner det sgisme godt, også når de optræder lokalt.
Som altid på vores fantastiske teater, så er både sang og skuespil i topklasse, og denne gang med den ekstra dimension at der er tale om ikke bare en ny musical, men om en selvgjort en af slagsen.
Mads Æbeløe Nielsen har begået historien med udgangspunkt i bogen "Abraham Fournais" fra 1905 af Carl E. Simonsen, og med en smule hjælp fra et par amerikanere har han fået en rigtig god musical ud af det. Jeg håber at han fortsætter med at skrive, og håber at Esaura bliver en ny klassiker, da jeg fandt den både gribende og velskrevet.
Musikken blev også denne gang udmærket leveret af et ægte levende orkester, dejligt :-)
Scenografien var, som jeg efterhånden forventer af Fredericia Teater, enkel og velfungerende, med skuespillerene som stagehands i mellemspil.
Endnu engang må jeg imponeres over hvordan scenerummet kan udnyttes, uden at man egentlig tænker over størrelsen af faciliteterne
Fredericia Teater, og ikke mindst dets skuespillere, fortjener et ordentligt scenehus med de rigtige faciliteter, så jeg ser frem til Fredericia C bliver virkelighed, så Søren Møller og Co får mulighed for at folde talenterne helt ud.
