lørdag den 12. maj 2012

Stur, stur aften

Fredag aften stod i familiehyggens tegn; - både Kristian og Mie var med mor og papfar i byen. Dejligt.

Efter en forrygende lækker middag på Katia i Fredericia gik turen til vejle, hvor Søren Østergaard havde slået teltet op for Zirkus Nemo

Som altid med zirkusdirektøren i mange zentrale roller, kyndigt bistået af Peter Frødin.
De havde et par gevaldige shows, blandt andet som en discount-variant af Siegfried & Roy (tryllekunster-duo fra Las Vegas), men hvad der gjorde mest indtryk på mig var de "rigtige" cirkusnumre: Søløveshow, en fremragende klovn/akrobat, en balancekunstner osv.
Selvfølgelig er bagerjomfruen fremragende, selv om hun nu lider af melallergi i den ene side, men alt i alt er jeg vist blevet gammel nok til igen at værdsætte cirkus-optrædender.
Og så måtte der gerne værre flere zebraer...

Nu kan jeg så endelige sige om Zirkus Nemo: Været der, gjort det, købt t-shirten (trods Lenes protester) :-)

søndag den 6. maj 2012

I god tid... 6. juli Jazz & Blues festival

5., 6. og 7. Juli afholdes der en bette festival i Fredericia.

Den hedder 6. juli Jazz & Blues festival, og programmet er stærkt:
5. juli:
18:30 River Jazz & Blues Band
21.00 Pakhusorkesteret

6. juli:
12:30 L Wood Joy
14:30 Summertime Jazzband
17:00 Finn Odderskov Kvartet feat. Warren Vaché (US)
19:30 Jenners Swingservice
21:30 Andors Jazzband (NL)

7. juli:
14:00 AB/CD (Entre)
16:00 Paul Lamb & the King Snakes
18:15 the Blues Overdrive
20:30 Working Mojo
22:45 Mike Andersen Band
00:30 Bonfire de Luxe (Caféen i Det bruunske Pakhus)

Gratis entre alle dage (undtaget til AB/CD), så husk at støtte ved at købe mad og drikke på festivalen.

En glad aften i teateret

Endnu en gang har jeg lukreret på min blog og været gratis i teateret (min kone, hendes mor og hendes faster købte almindelige billetter, så helt gratis var det nu ikke :-) ).

Denne gang var det Jukebox. Det er et medley over Bent Fabricius-Bjerres klassikere, nogen af dem genfortolket, men under alle omstændigheder smukt iscenesat med sangere/dansere, der er uddannet på musical akademiet.

Aftenen efterlod mig glad i låget; - jeg fik hørt en masse sange, som jeg havde glemt at jeg kendte, og en masse som jeg ikke lige forbinder med Bent Fabric. Han har været med i meget... Jeg kunne for eksempel ikke lige sætte hans navn på titelmelodierne til Bjergkøbing Grand Prix eller Blinkende Lygter

Særligt indtryk gjorde Duerne flyver, som jeg altid har været glad for, men som fik lidt ekstra dybde i Mads Æbeløe Nielsens fortolkning. Smuk tekst at Klaus Rifbjerg, med sørgmodig musik af mesteren selv.

Jeg vil også fremhæve Enden er nær, fra brdr. Lund Madsens forestilling af samme navn, hvor Lars Mølsted, vinder af Reumert Talentpris 2012, og Christina Elisabeth Mørkøre på smukkeste vis forenes i en duet.

Desværre er det svært at blive ved med at fremhæve, for der er jo så mange gode sange, men scenografien er relativt enkel, med orkesteret (med kamelpester Martin Konge på Flygel) som en central del af dekorationen, og musikken som stemningssætter.
Dans og sang udfylder så rammerne med yderligere stemningsbilleder, og det kan kun lade sig gøre i kraft af et forrygende ensemble.

Koreografien vil jeg næsten kalde en klassisk jazz'et Bob Fossey-ting, altså med stiliserede og sensuelle bevægelser, men Bent Fabricius-Bjerres genre taget i betragtning er det jo lige i skabet.
Som regel er koreografi og effekter stemt af med et tidsbillede der passer til melodien (et par steder følte jeg næsten "oliedråbe-på-dias"-effekt), men med et twist: eksempevis er Teit Samsøe Clausen forrygende som læderjakkerocker med mor-kompleks.

Vi var alle 4 godt underholdt, og kunne bare have ønsket at det hele havde varet lidt længere.

Kort sagt: Se den!

13 ud af 15 majspiber til denne forestilling

PS: Jeg synes stadig at Avenue Q er den hidtil bedste musicalopsætning Fredericia Teater har lavet :-)